top of page

Højteknologisk maskinfabrik med høj leveringsrate

Aleks Steen Maskinfabrik ApS er ikke en stor virksomhed, men Tekniske Direktør, Morten Steen og resten af maskinfabrikken løser dagligt kundespecifikke opgaver, som andre ikke kan løse. Samtidig har virksomheden en høj leveringsrate og en kvalitetstovholder, der holder ordrerne stramt med en lav fejlrate.

”Det gør mig stolt, at vi som en lille virksomhed leverer over 98% af vores ordrer indenfor den aftalte deadline og med en meget få fejl. Vi står 100% inde for vores produkter; det betyder meget for mig, at vi udelukkende leverer danskproducerede komponenter fra egen produktion og i samarbejde med andre danske specialister i branchen.”

 

At Aleks Steen ApS leverer specialfremstillede komponenter skræddersyet til vores kunders ønsker, skyldes i høj grad produktionens højteknologisk maskinpark, der kontinuerligt bliver opgraderet med ny teknologi. På den måde står Morten og hans kollegaer altid klar til at løse kundespecifikke opgaver både hurtigt og kvalitetsmæssigt godt, samt med stor hensyntagen til fremtidens høje krav til miljøansvar.

Morten_arbejder.jpg

En veldreven forretning tager også et ansvar for medarbejderne og miljøet

Mange forbinder det at drive en god forretning med sorte tal på bundlinjen. I Aleks Steen Maskinfabrik arbejder vi ud fra princippet om de tre P’er: People – Profit – Planet og leverer derfor kun produkter, vi selv står helt inde for.

”For os handler en veldreven forretning både om at levere tiptop kvalitet og tjene penge på det, men det handler også om at skabe gode arbejdsbetingelser for medarbejderne og at tage ansvar for vores miljø i fremtiden”.

 

Morten Steen og de andre to medejere, Flemming Steen og Jørgen Larsen ser det at minimere virksomhedens samlede CO2-aftryk som essentielt for at drive en sund forretning. Også selvom små virksomheder endnu ikke er lovmæssigt forpligtede til at rapportere et klimaaftryk, handler det om at løfte et fælles ansvar, og her er ingen for små til at deltage.

bottom of page