top of page

En af de få – Casper tænker smart og skaber stærke løsninger

Aleks Steen ApS tilbyder mange forskellige bearbejdninger af stål- og jernemner, og som nogle af de få i Danmark planlapper vi også. Den proces klarer vores industritekniker, Casper Petersen. I en planlapning sliber man emnerne med en rund slibesten og diamantvæske, så de bliver helt flade og jævne i overfladen. Processen giver i sidste ende et produkt af højere kvalitet uden skarpe kanter.

”Det betyder meget for mig, at mine løsninger er høj kvalitet og fungerer optimalt for virksomheden, for min egen arbejdsproces og for klimaet. Sammen med min arbejdsmakker, Martin, gennemtænker jeg de forskellige processer mere effektivt og indtænker mere miljøvenlige råmaterialer i planlapningen som f.eks. en vandbaseret skyllevæske i stedet for den tidligere oliebaserede væske.”

Produktionsoptimering handler om at tænke smarte og stærke løsninger; nu har Casper reduceret produktionstiden med 80% og bruger tilsvarende mindre væske i processen.

Faglige ildsjæle finder altid ny viden

”Jeg brænder for mit fag. Derfor bruger jeg rigtig meget tid også i fritiden på at søge ny viden indenfor mit fagområde. Udover at planlappe arbejder jeg også med fræsning og drejning af vores emner, og jeg er den eneste i Aleks Steen, der laver præcisionsmåling af emnerne med en Zeiss 3D-målemaskine. Mit fag er også min interesse; jeg elsker at finde nye idéer via Youtube-videoer og nyheder fra andre virksomheder i metalbranchen, som jeg følger på sociale medier”.

Nye, smarte løsninger skaber udvikling, og Caspers mål er altid at skabe den bedste løsning, hurtigst muligt. Ny viden og hele tiden at følge udviklingen i sit fag er hans allerbedste værktøj til kontinuerligt at skabe smarte, stærke løsninger, der emmer af perfektionisme og høj kvalitet til gavn for såvel Aleks Steens virksomhed, som ham selv og hans kollegaer og i sidste end for vores miljø.

bottom of page